Lektiecafé

I efterårssemester 2011 har vi følgende tilbud:

Matematik

Der er oprettet matematik-lektiecafé fra d. 1.9. og frem til jul på følgende tidspunkter:

  • Mandag 15.45 - 16.45
  • Torsdag 15.45 - 16.45

Lokale: Studiecenter (STC), Lærere: Je og MC

AP-lektiecafé i oktober

Der er oprettet AP-lektiecafé på følgende tidspunkter:

  • Mandag d. 3.10. kl. 15.45 - 16.45

Lokale: Studiecenter (STC)/L42, Lærere: LS og Aa

  • Onsdag d. 10.10. kl. 15.45 -16.45

Lokale: Studiecenter (STC), Lærere: HR og KJ

Musik-, tysk-, fransk- og spansk-lektiecafé

Musik-, tysk-, fransk- og spansk-lektiecafé kører frem til jul. Se tidspunkt og lokale i lectio - det vil fremgå af jeres skema.

Lektie-tutor - et pilotprojekt

Lektie-tutor lektiecafé er en anderledes form for lektiecafé: Det en lektiecafé hvor hjælpen går fra elev til elev. Dette projekt synes vi har et potentiale: Det kan give vores elever mulighed for at lære på en anderledes måde, idet lektietutor-eleven selvfølgelig lærer ved at modtage hjælp fra en jævnaldrende kammerat, men lektietutoren lærer på sin vis også samtidig med at han/hun lærer fra sig. Modellen giver også den frihed at lektietutor og lektietutor-elev aftaler indbyrdes hvor tit, hvor, hvornår og hvor længe de skal mødes. Lektietutor-hjælp kan være inden for samme årgang, men også på tværs af årgange/klasser.

Vi har allerede nogle stykker der gerne vil være lektietutor og lektietutor-elev. De har allerede "fundet hinanden" og er begyndt at lave aftaler.

Dette projekt kører vi med frem til jul, men håber også på at kunne lade det køre i forårsemester 2012. Hvis I endnu ikke har hørt om projektet og er god til et fag og har lyst til at dele jeres viden med andre, altså være lektietutor, eller er en potentiel lektietutor-elev som kunne tænke sig at få hjælp i et fag du er kommet lidt skævt med, altså være lektietutor-elev, kan I henvende jer til jeres faglærer eller til lektiecafékoordinator (SB)via lectio og tilmelde jer pilotprojektet.

Abstract-lektiecafé i december

I forbindelse med SRP, vil der i december blive oprettet en Abstract-lektiecafé, hvor I kan blive orienteret nærmere om at skrive et godt engelsk resumé til jeres SRP.