Søjledag - og hva' så, CG?

23. november 2010

Søjledag 026.jpg

En lidt forsinket Anders Lund Madsen sluttede søjledagen 23.nov. med at causere over emnet "Og hva' så, Christianshavns Gymnasium?"

Ja, hvor er vi på vej hen? Det var faktisk det, søjledagen handlede om. Øverst på dagsordenen stod videndeling og bevidstgørelse om, hvad de enkelte studieretninger handlede om. Det foregik ved, at eleverne i grupper på tværs af årgangene diskuterede, hvad der er karakteristisk for deres studieretning, hvordan samspillet mellem fagene kan udvikles, hvad der evt. kunne gøres bedre osv.

Nogle grupper besøgte museer, rådhuset m.m., mens andre havde besøg af gæstelærere, lavede forsøg eller diverse kreative produkter.

Se billedserien fra dagen i billedarkivet. Her finder du også Gorm Gunnarsens fotos fra K-søjlens besøg på Københavns Rådhus.

Endelig kan du se de striber om hverdagen på CG, som F-retningen producerede ved at klikke her.