Så er der blevet dannet en
seniorklub for de nuværende og tidligere ansatte på CG, der har
nået en moden alder.
Det skete lige inden årets
Gl.Elevfest 29.4., hvor omkring 15 seniorer troppede op til en
stiftende generalforsamling på det kære gamle lærerværelse.
Stemningen var munter, så man besluttede at mødes nogle gange
om året til kulturelle, politiske, selskabelige m.m. arrangementer
på og uden for skolen.
Søren Bald blev valgt til formand
for klubben med Lis Ramberg som næstformand og Jens Bencke som
suppleant. Anders Bjørn fik lov til at varetage posten som
sekretær og kasserer.
Hvis du er gammel nok og gerne vil
være medlem, så send en mail til ab@cg-gym.dk. Det koster blot 200 kr
at få et livsvarigt medlemsskab. Pengene skal indbetales på
klubbens konto i Danske Bank 3103 - 3103389305
