Er du interesseret i en uddannelse på CBS?

15. april 2011

Vi har modtaget følgende invitation fra studievejlederne og Career Center på Copenhagen Business School:

CBS

Copenhagen Business School (CBS) afholder d. 5.maj 2011 åbent hus for alle landets gymnasieelever.
Åbent hus er en dag, hvor du kan besøge CBS og suge universitets stemning til dig. Du kan høre oplæg om uddannelserne og møde studerende og studievejledere, som du kan stille spørgsmål til.

Hvad: CBS Bachelor åbent hus
Hvornår: 5. maj 2011, 14:00-19:00
Hvor: Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (lige ved Frederiksberg metro st.)

Når du deltager i åbent hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på CBS. Du kan på egen krop mærke energien på CBS og opleve, hvor mange forskellige typer af studerende, der er på et universitet med 16.000 studerende. Til uddannelsesoplæggene får du et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.

Dagen begynder kl. 14.00 med oplæg om CBS. Her kan du bl.a. få overblik over dine muligheder på CBS, høre om forskelle og ligheder mellem CBS' uddannelser, blive klogere på optagelse og om at læse en uddannelse på engelsk. Senere er der også oplæg om hver enkelt uddannelse. Dagen igennem kan du besøge stande, hvor du kan tale med studievejledere og studerende og få svar på dine spørgsmål. Vi glæder os til at se dig til ét eller flere af de 29 oplæg eller på vores stande. Dagen slutter kl. 19.00.

Det endelige program for dagen og lokaleoversigt ligger på vores hjemmeside. Planlæg på forhånd, hvilke oplæg du vil høre, og hvem du vil tale med - på den måde får du mest muligt ud af dagen og går ikke glip af oplæggene på de uddannelser, som du interesserer dig mest for!

Læs mere under følgende link:
http://www.cbs.dk/Uddannelser/Bachelor/AAbent-hus

Husk at tilmelde dig på Facebook:
http://www.facebook.com/event.php?eid=132297946839183

Med venlig hilsen
CBS Studievejledning & CBS Career Center