Kage i metermål

04. februar 2010

Som andre gymnasieskoler blev CG en selvejende institution i 2007, dog uden formelt at eje bygningerne. Det sker nu pr. 01.02.2010, idet bestyrelsen har besluttet at købe skolens bygninger og grund til en samlelt pris på 13,6 mio. kr. og regner med de kommende år at kunne iværksætte en omfattende renoveringsplan som supplement til de ombygninger og moderniseringer, vi har fået de sidste par år.

Der er altså udsigt til, at CG kan blive en endnu bedre skole end nu. Det blev fejret i skolegården med taler og uddeling af kage og kakao til alle.