Overlevende ofre for atombomberne i Hiroshima og Nagasaki
sejler hele sommeren rundt mellem Europas havnebyer i deres egen
fredsbåd. Under opholdet i København holdt de bl.a. et møde for
interesserede elever og lærere på CG.
Vi har modtaget følgende rapport fra besøget:
Ved arrangementet tirsdag den 1/6 hørte omkring 70
tilhørere tre beretninger fra overlevende, der befandt sig i
Hiroshima den 6. august. Efter historielærer Gorm
Gunnarsens velkomst sang vi "Kringsat af fjender" med
SGI-koret som forsangere. Derefter hørte vi to lange
beretninger og en kort. Øjenvidnernes fortællinger kan
fastholdes i deres tre centrale erindringsbilleder:
"Himmelens dybe blå, for taget var blæst af." "Fars formaning
om ikke at træde på den blanke aske, for det var lig." og "Den
døende halvdel af mine skolekammerater sang nationalsangen, så
længe de kunne."
Journalister fra P1 Morgen og Politiken
overværede arrangementet. P1 Morgens reportage finder du ved at
klikke
her og derefter på "Aldrig et nyt
Hiroshima"
Ved afslutningen af arrangementet modtog to af
skolens elever, Filip 3x og Clara fra 1x et fint billede af
Fredsbåden. Det blev straks sat op opå skolens kontor. Alle elever
og lærere blev også inviteret til at deltage i 65 årsdagen for
Hiroshima-bomben. Hiroshima tilbyder gratis camping i dagene
omkring markeringen altså fra den 4. til den 7. august 2010. Se
dette link, hvis tænker på at lægge vejen forbi Japan denne
sommer:
Læs mere om fredsbådsprojektet på http://www.peaceboat-us.org/2_new/100501/index.shtml