Troels Poulsens bisættelse

25. august 2011

Den sidste afsked med Troels finder sted torsdag 25. august kl. 13 i den store sal l i Nordre Kapel på Vestre Kirkegaard i Valby.  Der er indgang til kapellet fra Vestre Kirkegaards Alle tæt ved Enghave S-station.

Troels' familie har meddelt, at elever og kolleger fra CG er velkomne til i at deltage i bisættelsen. De elever, der har haft Troels som lærer og ønsker at deltage, vil naturligvis få fri fra undervisningen efter aftale med deres teamkoordinatorer. For lærerne gælder det, at man giver administrationen besked på PR-mødet inden bisættelsen.

begravelse

Troels døde natten mellem 13-14. áugust efter at være blevet kørt over af en bakkende bil få meter fra boldklubben Rikkens klubhus på baneanlægget ved Kulbanevej i Valby. Som det fremgår af billedet, har mange af hans venner og klubkammerater lagt blomster på det sted, hvor han døde en så tragisk og  meningsløs død som blot 30-årig. Han havde netop fået fast ansættelse på CG og skulle til at flytte ind i en ny lejlighed sammen med sin kæreste.

Under en sørgehøjtidelighed i "Rikken" blev Troels i sidste uge beskrevet som "verdens fredeligste mand". En karakteristik, som vi som hans kolleger og elever fuldt ud kan tilslutte os.

Nogle af lærerne på CG vil i den nærmeste fremtid skrive nogle mindeord om Troels, der vil blive bragt i "Gymnasieskolen" og her på skolens hjemmeside.