Forældrekonsultationer

24. november 2011

Der afholdes forældrekonsultationer to aftener i december:

1. Torsdag 1. december kl. 17-20.30 for klasserne 1n,1x,1y,1j og 2c,2f,2n, 2x

2. Mandag 5. december kl. 17-20.30 for klasserne 1a,1c,1e, 1k og 2a,2e,2j, 2k

forældrekonsultationer

Denne aften har I mulighed for at konsultere de af klassens lærere, I ønsker at tale med. Forældre kan komme alene eller sammen med deres barn. Der er afsat 10 minutter til hver samtale, som har fokus på den enkelte elevs faglige niveau, forbedringsmuligheder, eventuelle specielle problemer og endelige valg af studieretning. Hvis I har spørgsmål af mere generel karakter, kan I henvende jer til rektor Troels Vang Andersen eller til skolens studievejledere, der vil være til stede hele aftenen.

Tilmeldingsprocedure

Tilmelding sker via Lectio, skolens administrationssystem, som findes på skolens hjemmeside www.christianshavns-gymnasium.dk under Links. Log-in med elevens password er nødvendig.

Her følger kort vejledning i bestilling af konsultationstider i Lectio. Log på Lectio med elevens password, og gå ind på Lectio's forside. I rubrikken Aktuelt klikkes på menupunktet Besvar: Konsultation. Herefter vælges et tidsrum, hvor I har lyst til at komme mellem kl. 17 - 20.30. Der skal vælges et tidsrum på mindst 2 timer for at give programmet rimelig mulighed for at lægge en plan for samtlige elever. Vælg herefter, i rubrikkerne nedenfor, de lærere, I vil bestille tid hos (max. 5). Afslut med at trykke Gem.

For at vi kan lave den samlede konsultationsplanlægning gælder følgende tidsfrister: Senest torsdag den 24. november skal I bestille konsultationstider. Herefter lægger vores konsultationsprogram en tidsplan, der ikke kan ændres. Har I problemer med den elektroniske tilmelding, er I velkomne til at kontakte kontoret, inden tilmeldingsfristen udløber! På selve aftenen vil der ved kontoret ligge en folder, som viser de forskellige lokalers placering på skolen.

Fra tirsdag d. 29. november kl.16 kan I se jeres konsultationsplan. Standpunktskarakterer kan ses i Lectio, onsdag d. 30. november (1g) fra kl.15.30.

Med venlig hilsen

Troels Vang Andersen

rektor