Prøven i år er skriftlig og finder sted fredag den 25.
marts kl. 14.30-16.30 på Ørestad Gymnasium, Ørestads Boulevard 75,
2300 København S.
Eleven skal møde senest kl. 14:00 og medbringe det
fremsendte brev, samt pas eller anden ID med billede på.
Prøve afholdes i fagene dansk,
engelsk og matematik, og prøverne er skriftlige. Der er afsat 40
minutter til hvert af fagene, og alle tre fags opgaver udleveres
ved prøvens begyndelse.
I dansk må der gerne bruges en
dansk ordbog. I engelsk må der bruges engelsk-dansk og
dansk-engelsk ordbog. Og i matematik må der bruges en lommeregner
med de fire regningsarter. Disse hjælpemidler skal eleven selv
medbringe, hvis de vil bruge dem.
Alle opgaver kan skrives i hånden.
Eleven må gerne medbringes en computer, men så skal der også
medbringes et USB-stik. Dette USB-stik skal være renset ved prøvens
start. Vi sørger for, at der er printere til stede. Eleven skal
kunne gemme i Word-format. Stavekontrollen må gerne benyttes i
dansk.
Efter prøven vil opgaverne blive
rettet, og elever med CG som 1.prioritet skal til en kort
samtale onsdag den 6. april på Christianshavns
Gymnasium.
Til samtalen får eleven besked om,
hvorvidt de er vurderet uddannelsesparat.