Elevtrivselsundersøgelsen
2010
I efteråret 2010 gennemførte vi en
undersøgelse af elevernes trivsel og tilfredshed med en række
forhold på skolen såsom organisering, undervisning/undervisere,
materialer/udstyr, fysisk og socialt miljø.
Undersøgelsen bestod i at skolens
elever udfyldte et ret omfattende spørgeskema som efterfølgende er
blevet statistisk behandlet sådan at vi både får et billede af
vores egne elevers trivsel og tilfredshed med skolen og kan
sammenligne dette med andre gymnasier og med et landsgennemsnit,
idet størstedelen af alle landets gymnasier har gennemført en
lignende undersøgelse.
At både vi og de andre gymnasier
undersøger dette skyldes at det indgår som et led i skolernes
ressourceregnskab som aflægges overfor
undervisningsministeriet.
Hovedresultater fra CG's
trivselsundersøgelse
Der var en besvarelsesprocent på CG
på 80 %. I undersøgelsesrapporten anvendes tal mellem 0 og 100,
hvor 70-100 er godt/fint, 50-70 middel/godt og under 50 er
dårligt.
Undersøgelsen viser at den generelle
trivsel blandt vores elever er høj, idet scoren er på 77, hvilket
er højere end landsgennemsnittet og region hovedstaden som
helhed.
Generelt er især 1.g'erne mest
tilfredse, mens de der overvejer at droppe ud eller har store
forsømmelser trives dårligere; forhold der i især forekommer senere
i skoleforløbet om end ikke i stort omfang (score 6-10).
Et andet forhold der er undersøgt er
forholdet mellem trivsel og risiko for frafald. CG's score er 76 på
såkaldte ambassadører, hvilket både ligger lidt over
landsgennemsnittet og region hovedstaden. Ambassadører kendetegnes
ved en høj tilfredshed og høj lojalitet. Deres yderst positive
holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at
de anbefaler skolen og uddannelse til venner og bekendte. Dette
billede passer fint sammen med mange elevers engagement i elevråd
og skolens mange udvalg, OD o.a.
I forhold til områderne
organisering, undervisning/undervisere og materialer/udstyr ligger
CG pænt og over landsgennemsnittet, mens scoren er lavere for
fysisk miljø (borde, stole, toiletter o.l.).
Topscoren er socialt miljø, hvilket
både skyldes at eleverne føler sig trygge, er glade for
introforløbene i 1g og for festerne, men også at de oplever at de
har indflydelse på undervisningen og skolen som
sådan.
I undersøgelsen har vi også spurgt
eleverne, hvorfor de valgte at gå på netop CG.
Deres svar lyder: Fordi CG har
- et godt socialt ry (98 %)
- et godt udbud af studieretninger (77%) (som bl.a.
svarer til mine fremtidsplaner)
- et godt åbent-hus-arrangement og informationsmateriale (44
%)
- har en god beliggenhed i forhold til min bolig (42
%)
- har et ry for at have et højt fagligt niveau (41
%)
Perspektivering
Trivselsundersøgelsen viser noget
om, hvordan eleverne oplever skolen, og hvor tilfredse de er med
den, og samlet set tegnes der et meget positivt billede.
Hvordan passer dette sammen med
andre undersøgelser? I efteråret 2010 undersøgte vi frafald og
karakterer. På CG er der et lille frafald både absolut og
relativt, dvs. sammenlignet med sektoren som helhed (frafaldet på
CG er omkring 5 % pr år i modsætningen til landsgennemsnittet på
omkring 6 %). Og med hensyn til karakterer ved studentereksamen
ligger CG over landsgennemsnittet (CG's studentereksamens snit fra
i 2010 7,4, mens landsgennemsnittet i 2009 var 6,9). Så elevernes
opfattelse af skolen og grundene til at de valgte CG passer fint
sammen passer fint samt med disse 'hårde' data.
Se hele
elevtrivselsundersøgelsen samt
undervisningsmiljøvurdering fra 2010 og
2007