Kvalitetssikring og evalueringer

Kvalitetssikring

Præsentation af kvalitetsplanen

  1. Lovgrundlaget
    I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og kvalitetsplanen og evalueringsplanen defineres.
  2. Mål for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium
    Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under ét kaldet kvalitetsarbejde.
  3. Hvordan sikres kvaliteten?
    I dette kapitel forklares kvalitetscirklen, og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi.
  4. Kvalitetsplan
    Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau (på tværs af årgange) mv. Kapitlet præsenterer de procedurer skolen anvender for at indsamle information og vurdere uddannelsens tilrettelæggelse og effekt/resultater. Derfor beskrives det, hvordan udvælgelsen af nøgleområder foregår, samt hvordan skolen indsamler og bruger informationer om og erfaringer fra elever og 'gamle' studenter. Det beskrives desuden, hvordan skolen anvender indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer. Afslutningsvis beskrives mål og procedurer for skolens kontakt med de videregående uddannelser og ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer. Procedurerne beskriver, hvem der har ansvaret for indsamling af forskellige typer af dokumentation, afrapportering og opfølgning.
  5. Evalueringsplan
    I dette kapitel præsenteres evalueringsplanens 3 niveauer. Dernæst beskrives målene for evalueringerne i grundforløbet og studieretningsforløbet efterfulgt af en kort omtale af, hvordan de 3 evalueringsniveauer anvendes i de to forløb. Evalueringsplanen gennemgås ikke i sin helhed i kapitlet, her henvises til bilag 1 og 2.

Læs hele kvalitetsplanen her.

 
 

Nøgleområder 2007-2011

Indledning

I foråret 2007 besluttede skolen efter forelæggelse for SU, PR, elevråd og bestyrelse to nøgleområder omhandlende hhv. skolekultur og skriftlighed. Jf. Bek. om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor gymnasiale uddannelser, BEK nr. 23 af 11.1.2005.

Ifølge kvalitetsbekendtgørelsen vælger den enkelte skole selv sine nøgleområder og evalueringen heraf foregår via selvevaluering. De principielle retningslinjer for arbejdet med nøgleområderne fremgår af skolens kvalitetssystem.

Nøgleområdet skriftlighed

Projektets fulde navn var: Skriftlighed og elevers skriftlige kompetenceudvikling og resultater.

Evalueringsgruppen bestod af syv personer: en inspektor/vicerektor og fire lærere (dansk, matematik, musik, 2.fremmedsprog/spansk).

Nøgleområdets fokuspunkter var:

• De skriftlige kompetencer i grundforløbet

• Synopsis

• Det daglige skriftlige arbejde i fagene dansk, matematik, musik og andet fremmedsprog.

For at få belyst dette var det hensigten at undersøge følgende spørgsmål:

Hvordan er den nuværende praksis og de faktiske resultater i de tre fokusområder?

Hvordan er de faglige niveauer, målt ved karakterer mv.?

Hvordan er progressionen?

Hvordan er kulturen omkring skriftlighed pt.

En stor del af evalueringsgruppens arbejde bestod i en omfattende karakterundersøgelse af de fire fags standpunktskarakterer og eksamens/prøvekarakterer over en toårig periode. Hovedresultatet var at der var en pæn overensstemmelse mellem de to typer af karakterer.

De øvrige spørgsmål er forsøgt afdækket på to måder, nemlig via skriftlige selvevalueringer fra faglærere i de fire fag og gennem skriftlig selvevaluering fra en række klasser.

Dokumentationen fra lærernes selvevaluering var for nogles vedkommende meget omfattende og nuanceret, fra andre meget begrænset, hvilket vanskeliggjorde en egentlig bearbejdning af  dokumentationen som helhed.

Elevernes selvevaluering viste at der er tale om en progression i det skriftlige arbejde, at afleveringshyppigheden og opgavernes omfang er yderst for forskellig fra klasse til klasse og fra fag til fag og at skrivekulturen (fx tilbagemelding/retning, sanktioner ifm manglende aflevering osv.) er yderst varieret.

Planen var at analyser og konklusioner skulle fremlægges for elever, lærere og bestyrelse i foråret 2010. Af praktiske grunde skete dette dog først i efteråret 2010.

Opfølgning

Især fra og med skoleåret 2010-2011 har skolen sat et øget fokus på aflevering af skriftlige arbejder. Det har haft en vis effekt, hvilket følgende tal indikerer: TA's tal om skriftlige afleveringer idet elevernes skriftlige fravær har været jævnt faldenden hen over de seneste fire skoleår med knap ¼.

Den anden form for opfølgning er at skolen har besluttet efter ønske fra pædagogisk udvalg at gøre "Skriftlighed og skrivekompetencer" til et nyt nøgleområde.

Beslutningen herom skal ses i lyset af de krav til skriftlighed og skrivekompetencer som fremgår af STX-bekendtgørelsen af 2010. På baggrund af oplæg og gruppearbejde på pædagogiske dage og drøftelser i faggrupperne er der udarbejdet en progressionsplan; den kommende evaluering vil bl.a. have fokus på implementeringen af denne.  

Nøgleområdet skolekultur

Dets fulde navn var: Helskoleprojekt: Skole- og klasserumskultur

Udtrykket helskoleprojekt betyder at alle fem dele i den skolens strategi inddrages, idet såvel ledelse og administration, medarbejdere, elever, lokaler og undervisning indgår.

Ved projektets start nedsattes en evalueringsgruppe bestående af rektor, en studievejleder, en lærer, en pedel og to elever. Grundet forskellige praktiske omstændigheder kom evalueringsgruppen kun til at virke i foråret 2007. Projektet har efterfølgende været forankret hos rektor, mens implementeringen er foretaget i forskellige regier i projektets forskellige faser/dele.

I sommeren 2009 er foretaget en form for midtvejsevaluering - den kan læses her

Den indeholder synspunkter og vurderinger fra tre afholdte temadage med deltagelse af hhv. elever, personale og bestyrelsen samt en omfattende og deltaljeret opfølgning.

Projektet fortsatte i skoleåret 2009-2010 under temaet CG's profil senere benævnt "CG's fremtid - fagligt, strukturelt/organisatorisk og kulturelt". Denne del af skolekultursprojektet blev varetaget af studieretningsudvalget i samarbejde med pædagogisk udvalg. Det væsentligste resultat var planlægningen og gennemførelsen af MUR-turen til Riga i november 2009 hvor alle personalegrupper deltog, bl.a. ved at holde oplæg, besøge forskellige skoler og andre institutioner. Der er ikke gennemført en samlet evaluering af dette, men arbejdspapirer herfra findes på Lectio.    

Sidste del af skolekulturprojektet foregik i skoleåret 2010-2011. Det blev kaldt søjledagen og gennemførtes i november 2010 med deltagelse af alle klasser og alle lærere. Ønsket om søjledagen var fremsat på elevernes temadag i skoleåret 2008-2009.

Søjlerne bestod af en klasse fra hvert klassetrin fx 1k, 2k og 3k, samt disse klassers teamkoordinatorer og andre lærere der havde/har de pågældende klasser. Rammesætningen og den overordnede planlægning blev varetaget af søjledagsudvalget, der bestod af to elever og to lærere.

Evalueringen af søjledagen kan læses her

Opfølgning

Som anført er der gennemført en række initiativer som en konsekvens af helskoleprojektet; det der adskiller det fra et mere almindeligt nøgleområde er at ændringerne dvs. opfølgningen på de forhold der er arbejdet med og undersøgt er gennemført løbende, dvs. undervejs i forløbet.

Mht. personaleturen og søjledagen er det holdningen at det er projekter der med stort udbytte kan gennemføres med et par års mellemrum.