Hent vedtægterne for
Christianshavns Gymnasium eller læs dem
herunder.
Kapitel 1: Navn, hjemsted og
formål
§ 1. Christianshavns Gymnasium er en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med
hjemsted i Københavns Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Institutionens CVR-nummer er 29546010.
§ 2. Institutionen er oprettet den 1.
januar 2007 ved Christianshavns Gymnasiums overgang fra at være en
amtskommunal institution til en selvejende institution, jf. § 14,
stk. 4, i lov nr. 590 af24.juni 2005, som ændret ved § 64, nr. 2, i
lov nr. 575 af9.juni 2006.
§ 3. Institutionens formål er i
overensstemmelse med dens udbudsgodkendelser og lovgivningen at
udbyde gymnasiale uddannelser. Institutionens aktuelle udbud af
uddannelser fremgår af det til vedtægten vedhæftede bilag med
bestyrelsens underskrifter.
Stk. 2.
Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1,
gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med
budgetvejledningens regler herom.
Stk. 3.
Institutionens formål er endvidere varetagelse, i henhold til
skriftlig aftale herom, af nærmere bestemte administrative opgaver
for andre uddannelsesinstitutioner, jf. § 2 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Kapitel 2: Bestyrelsens
sammensætning
§ 4. Institutionen ledes af en
bestyrelse på 7 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to
medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være
myndige.
Stk. 2. Bestyrelsen
sammensættes således:
1) 5 udefrakommende
medlemmer:
1 medlem, som
repræsenterer Skolen ved Sundet udpeges af Københavns Kommunes
Borgerrepræsentation
1 medlem, der
udpeges af Kunstakademiets Arkitektskole
2 medlemmer, der
udpeges ved selvsupplering. Udpegningen foretages af de øvrige
udefra kommende medlemmer samt de af elevrådet og medarbejderne
udpegede medlemmer med stemmeret.
1 medlem, der
udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.
2) 1 medlem med
stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet
blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Elevrådet tager
ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år,
der har stemmeret.
3) 1 medlem med
stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt
institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegningen
stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.
Stk. 3.
Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og
mænd.
Stk. 4.
Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke
efter stk. 2, nr. 1, udpeges som udefrakommende medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 5.
Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær,
deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 5. Blandt de udefrakommende
medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. I, skal der være medlemmer, der har
erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående
uddannelsessektor.
Stk. 2. De udefrakommende medlemmer
udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring
med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation
og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt
uddannelseskvalitet.
§ 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4
år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til
kommunalbestyrelser har været afholdt.
Stk. 2. Ingen kan udpeges til
bestyrelsen efter det fyldte 70. år.
Stk. 3. Genudpegning kan finde sted.
For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan genudpegning
dog kun finde sted én gang.
Stk. 4. Hvis et medlem ikke længere
opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 17 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv., skal medlemmet udtræde af bestyrelsen
øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt
udpege et nyt medlem for den resterende del af
funktionsperioden.
Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver
og ansvar
§ 7. Bestyrelsen har den overordnede
ledelse af institutionen.
Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger
institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og
tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender
budget og regnskab.
§ 8. Bestyrelsen er over for
undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift,
herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter
ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For
bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige
erstatningsregler.
§ 9. Bestyrelsen skal forvalte
institutionens midler, så de blive til størst mulig gavn for
institutionens formål, Inden for dette formål og under de vilkår,
der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer
bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige
indtægter under ét.
Stk. 2. Institutionens midler anbringes
med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i
§ 21, stk. 3 og 4, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende
institutionen skal være noteret i institutionens navn.
§ 10. Bestyrelsen ansætter og
afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra
lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige
personale.
Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af
finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale,
der er ansat ved institutionen.
§ 11. Bestyrelsen udpeger
institutionens interne revisor og foretager revisorskift under
iagttagelse af 42, stk. 3,2. pkt., og § 43 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.
Stk. 2. Bestyrelsen underretter
Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne
revisor og om skift af intern revisor.
Kapitel 4: Bestyrelsens
arbejde
§ 12. Bestyrelsen vælger blandt de
udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, sin formand.
Stk. 2. Formanden indkalder til og
leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Møde
skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer
fremsætter krav herom.
Stk. 3. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede
medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel
stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde afstemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Til beslutning om ændring af
vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om
sammenlægning eller spaltning kræves, at mindst 2/3 af samtlige
stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger
optages i et referat, der underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i
bestyrelsens beslutning, har ret til at ra sin mening ført til
referat.
Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale,
herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt
tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet
af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke
offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger
om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende
forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages for
offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.
§ 13. Der kan ydes bestyrelsens
medlemmer et særskilt vederlag efter de af Undervisningsministeriet
fastsatte regler herom.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes
rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes
af institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved
tjenesterejser i staten.
§
1) Retningslinjer for formandens
rolle.
2) Retningslinjer for arbejdsdelingen
mellem bestyrelsen og institutionens leder.
3) Retningslinjer for bestyrelsens
tilsyn med institutionens leder.
4) Retningslinjer for bestyrelsens
opfølgning på afrapporteringer om institutionens målsætnings og
strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på
langt sigt.
5) Retningslinjer for bestyrelsens
drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.
6) Bestyrelsens pligt til at tage
stilling til institutionens organisation, såsom kvalitetssikring,
regnskabsfunktion, intern kontrol, it-organisation og
budgettering.
7) Bestyrelsens pligt til at fastlægge
institutionens løn- og personalepolitik.
8) Bestyrelsens pligt til at skaffe sig
de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens
opgaver.
9) Bestyrelsens pligt til at følge op
på planer, interne og eksterne evalueringer, budgetter og lignende
samt tage stilling til rapporter om institutionens
uddannelsesresultater, likviditet, aktivitetsudvikling,
finansieringsforhold, pengestrømme m.v.
10) Bestyrelsens pligt til at tage
stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes
underskrivelse.
11) Bestyrelsens pligt til at gennemgå
institutionens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert
regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra.
12) Bestyrelsens pligt til at sikre
tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.
13) Bestyrelsens pligt til at opstille
procedurer, der sikrer, at Undervisningsministeriet får den
information, der er fastsat i gældende lovgivning, for at føre
tilsyn med og følge op på institutionens udvikling.
14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke:
Forretningsordenen skal som minimum fastlægge:
Kapitel 5: Institutionens
daglige ledelse
§ 15. Institutionens leder har den
daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden
over for bestyrelsen.
Stk. 2. Lederen skal efter
retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsens
afgive forslag om det årlige budget og planlægningen af
institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.
Kapitel 6:
Tegningsret
§ 16. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og
institutionens leder i forening.
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17. Institutionens regnskabsår er
finansåret.
Stk. 2. Institutionens regnskaber
revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. i, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere
fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte
interne revisor.
Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning
udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens
regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af
undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af
bestyrelsen.
Stk. 4. Årsrapporten underskrives af
samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I
forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de
opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 17
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv.
Kapitel 8:
Nedlæggelse
§ 18. Beslutning om nedlæggelse af
institutionen træffes af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. i,
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv.
Stk. 2. Ved institutionens nedlæggelse
forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der
udpeges af bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer, indtil
likvidationsudvalget er nedsat.
§ 19. Nettoformuen, opgjort på
likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen, jf. § 5, stk. 3, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv.Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv.
§ 20. Denne vedtægt træder i kraft ved
undervisningsministerens godkendelse, der gives med virkning fra .
januar 2007. Den midlertidige bestyrelse fortsætter indtil en
bestyrelse er udpeget i henhold til § 4, stk. 2, for perioden
indtil den første ordinære funktionsperiode begynder, jf. § 6, stk.
1.
Stk. 2. Vedtægten kan ikke ændres uden
undervisningsministerens godkendelse. Det påhviler bestyrelsen til
enhver tid at ajourføre det i § 3, stk. 1,2. pkt., nævnte
bilag.
Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 24-10-2006