Indsatsområder

Internationalisering har i mange år var et væsentligt indsatsområde på CG. I 2005 modtog skolens lærere og elever da også Gymnasieskolernes Lærerforenings uddannelsespris for deres internationale engagement.

Den internationale dimension er forankret i CG's værdigrundlag og udmøntes i skolens internationale arbejde og i elevstyrede projekter, bl.a. i Operation Dagsværk (OD). Internationalisering er et fokusområde inden for alle studieretninger.

Skolens internationale aktiviteter spænder vidt, fra udvekslingssamarbejde med et gymnasium i Le Mans i Frankrig, korudveksling med Serbien og deltagelse i filmfestival i Oxford. Skolen deltager ligeledes i European Studies Programme og er tilknyttet det internationale ASP-netværk under UNESCO med Østersøområdet, den transatlantiske slavehandel og, fra 2009, World Heritage Education Project som særlige indsatsområder.

Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen foregår bl.a. ved inddragelse af institutioner, gæstelærere og det omkringliggende samfund. De interkulturelle kompetencer - sprogfærdighed og indsigt i andre landes historie, kultur, religion og samfundsforhold - styrkes i fx sprogfagene, religion, oldtidskundskab, historie og samfundsfag. Arbejdet med temaer med et internationalt aspekt er også altid en mulighed.

I forbindelse med Ungdommens Klimatopmøde i Ungdomsbyen i november 2009 lancerede ASP-netværket projektet "Billeder fra fremtiden", hvor vores elever deltog og udarbejdede et fremtidsscenerie om klimaudviklingen. CG og de øvrige Citygymnasier arrangerede i november 2009 en Klimatemadag hvor klimakrise, løsningsmodeller og vidensdeling blev diskuteret mhp. videre diskussion frem til og under klimatopmødet
i december 2009.

Vores elever markerer sig også på den internationale arena ved deres deltagelse i forskellige konkurrencer: I november 2008 deltog vores skole i konkurrencen Juvenes Translatores (Unge oversættere) afholdt af EU kommissionen, og to af vores elever placerede sig i den bedste tiendedel i hele EU. I Georg Mohr 2009, inden for matematik, blev en tredje g'er blandt de 15% bedste af 1000 gymnasieelever. I marts 2009 repræsenterede vores skole Danmark i Pan-European Environmental Student Conference i Cypern. Alle disse aktiviteter, som også beskrives sidst i dette hæfte, er gode eksempler på at den internationale dimension er en naturlig del af vores hverdag.

Læs hele vores internationale strategi

Silvia Becerra Bascuñán

Download

International strategi

Læs her om Christianshavns Gymnasiums internationale strategi.

 

GLs Uddannelsespris

Gymnasieskolernes Lærerforenings uddannelsespris.