Overalt i vores hverdag møder vi
kemiske forbindelser. Alt er opbygget af atomer, som indgår i
kemiske reaktioner med hinanden. Disse reaktioner sker overalt
omkring os og er med til at skabe det miljø vi lever i.
På CG findes kemi på alle tre
niveauer. Har man det på C eller B niveau, vil der ofte være
muligheder for at hæve det til et højere niveau. Vi har
laboratoriefacilliteter, kemikalier og udstyr til at lave mange
forskellige eksperimenter.
Ministeriet for Børn og
Undervisning beskriver faget således:
Alt levende og den materielle
verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner.
Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og
betingelserne for, at disse reagerer.
Inden for moderne
naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig
vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af
bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og
fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende
rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets
teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har
stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig
udvikling.
Som naturvidenskabeligt fag
bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne
verdensbillede.
Kemisk viden og begrebsforståelse
udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer
og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne
vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen.
I kemiundervisningen lærer man bla.
om opbygningen af atomer, molekyler og de stoffer, de danner når de
reagerer. At opskrive reaktionsligninger er en del af det kemiske
sprog, som man skal lære for at kunne beskrive kemiske reaktioner.
For at se hvordan reaktionerne foregår i virkeligheden, laver vi
også en hel del eksperimenter i laboratoriet. Det gør teorien
levende og lettere at forstå. I laboratoriet har man kittel og
sikkerhedsbriller på, så man ikke kommer til skade eller får
ødelagt sit tøj. Øvelser og eksperimenter laves i små hold, der
hjælpes ad med det praktiske arbejde. Eksperimenterne beskrives i
rapporter og journaler, som bruges til løbende evaluering og som
talepapir til eksamen.
En del af det man lærer i kemi,
handler om grundstofferne, det periodiske system og hvordan atomer
binder sig til hinanden vha. forskellige bindingstyper og bliver
til molekyler. Man lærer om en masse forskellige stofgrupper, som
man kender fra hverdagen. Alkohol i drikkevarer, fedtstoffer i den
mad vi spiser, plastik i colaflasken, sukkerstoffer i slik og
indholdsstoffer i medicin og rengøringsmidler. Det gør det mere
vedkommende at lære stofnavne, når man kan relatere dem til noget
man kender fra sin hverdag.
I kemifaget skal man også kunne lave kemiske beregninger, så
man kan behandle de data, man samler ind i laboratoriet. Man regner
f.eks. på, hvor meget farvestof der er i slik og tuschpenne og på
græseværdierne for giftige stoffer. Kemiske beregninger bliver man
særligt dygtig til på A-niveau, hvor man kan komme til skriftlig
eksamen efter 3.g.
Man arbejder også med forskellige
typer af reaktioner. Syre-basereaktioner er noget mange kender, men
der findes også mange andre reaktioner. Når jern ruster eller
når vi brænder benzin af, er det en såkaldt redoxreaktion. Når
vi hælder salt i kartoffelvandet, sker der en
opløsningsreaktion. Man kan også se på reaktioner som ikke
sker fuldstændigt, men indstiller sig i en ligevægt. Så kan man
beregne sig frem til hvordan reaktionen vil opføre sig efter et
stykke tid.
Kemiske reaktioner tager tid. Det
tager f.eks ca. 10 min. at brænde et lagkagelys og ca. 40 min at
bage en kage. Man kan regne hastigheden af en kemisk reaktion ud,
ved at foretage målinger mens den forløber og så beregne på
målingerne bagefter. Med kendskab til den disiplin, der hedder
reaktionskinetik kan man opstille en matematisk model for
reaktionsforløbet.
Du skal fra studiestart lære
naturvidenskabelige arbejdsmetoder, udføre eksperimenter, lave
dataindsamling, skrive rapporter samt vurdere præcision af
resultater og mulige fejlkilder ved forsøgene.
Skolens centrale beliggenhed i
hovedstadsområdet gør det let at tage på virksomhedsbesøg samt
besøg på uddannelsesinstitutioner som DTU, KU m.m.
Kemi er et adgangsgivende fag til
mange af de naturvidenskabelige uddannelser og også et godt
grundlag for uddannelser i sundhedfaglige eller tekniske fag.
Links:
DNA portalen