Dramatik

Velkommen til faget dramatik

Hvad er dramatik i gymnasiet?

IMG_1234.JPGDu kan vælge dramatik som dit kunstneriske fag i 1.g eller i 2.eller 3. som et valgfag på C-niveau.

Hvis du har lyst til at fortsætte med faget tilbyder skolen det også på B-niveau, hvor du bygger oven på dine kompetencer fra C- niveauet og laver flere større forestillinger.

Dramatik er helt overordnet et praktisk kunstnerisk fag, hvor vi primært arbejder kreativt skabende ude på gulvet.

Indledningsvist arbejder vi mange forskellige praktiske øvelser så som sjove mindre øvelser og små improvisationer. For at udvikle dit kreative arbejde og hele din oplevelse af teatrets mange spændende muligheder, arbejder vi i det videre såvel teoretisk som praktisk ude på gulvet med udvalgte teaterformer.  Her ser vi især på to af de sidste hundrede års mange forskellige måder at spille teater på ikke mindst teatret i dag.  Ofte vælger eleverne at undersøge den centrale periode naturalismen og senere ser vi ofte på teatret i dag. I den forbindelse analyserer vi også uddrag af skuespil, billeder og klip fra forskellige forestillinger som inspiration for vores eget kreative arbejde, som gradvis bliver mere og mere krævende, komplekst og bevægende.

I forårssemestret arbejder du sammen med en eller flere andre fra holdet en mindre teaterforestilling. I kan enten redigere et eksisterende stykke eller skrive/improvisere et stykke. I skaber alt fra ide og manus over scenografi, kostumer og lys selv, men får naturligvis vejledning fra læreren.

Refleksioner over eget kreativt arbejde, andres kunstneriske udtryk eller tanker om teatret samler du i en portfolio-mappe.

Skolens centrale beliggenhed muliggør at du kan komme meget i teatret. Her oplever vi sammen de sidste nye strømninger inden for tidens teater, og vi ofte taler med skuespillere og instruktører efter forestillingen.

Du kan læse mere om fagets krav og indhold på de nedenstående link til UVM:

UVM om dramatik C

 

 
 

Undervisningsemner

Her er 3 eksempler på emner man kan arbejde med:

 
 

Tværfagligt samarbejde

Faget dramatik indgår i forskellige former for tværfagligt samarbejde i forbindelse med faget AT (Almen studieforberedelse). 

Herunder kan du se eksempler på mulige tværfaglige forløb:

AT 1 "Mødet"

I skoleåret 2009/2010 arbejdede de kunstneriske fag sammen med idræt i AT 1 i 1.g. Ideen bag AT 1 var at give en introduktion til faget AT med særligt henblik på analytiske synsvinkler, fortolkning og ikke mindst at skabe en performance. Indledningsvist blev eleverne undervist i lidt i dramatik og idræt og deltog også i en workshop med en studerende fra Skolen for Moderne Dans, da de i denne AT-uge skulle skabe deres egen forestilling med elementer af dans med titlen "MØDET". I grupper arbejdede eleverne selvstændigt under vejledning med at skabe netop deres lille forestilling, som blev vist for resten af holdet i slutningen af ugen og de bedste to gik videre til den store finale for alle skolens 1.g elever, der også havde deltaget med deres kreative fag og idræt i dette AT-forløb.

Et eksamensprojekt i AT kunne fx (ud fra rammerne i 2010) være:

Den radikale modernisering af livet omkr.1900 og dens påvirkning på teatret. Dramatik C  og Samfundsfag B

Hvordan og hvorfor sætter Ibsen med "Et dukkehjem" familie- og kønsroller under debat og skaber postyr i samfundet. Hvorfor tager Ibsen udgangspunkt i netop denne problemstilling og hvad sker der i samfundet op på teatret på dette tidspunkt, så et sådant stykke kan vinde indpas! Hvilken relevans har stykket i dag og hvilke ideer ligger bag nogle af de seneste iscenesættelser? 

G. Simmels teorier og A. Schnitzlers stykke Anatol og individet i storbyen. Dramatik C og Samfundsfag A

Fokus ligger på individets forhold til storbyen. Der gives en redegørelse for Simmels sociologiske gennembrud og teorier om storbyen. Desuden redegøres der kort for Wien omkr. 1900 og teatret i tiden. Dernæst analyseres og fortolkes A. Schnitzlers "Anatol" (i J. Rohdes version) med særligt henblik på hovedpersonen. Derudover undersøges hvor man kan genkende Simmels tanker om storbyen i værket. Til sidst diskuteres i hvor høj grad "Anatol" stadig er relevant i dag, ved at inddrage teorien om "Projektmennesket" (A. F. Jensen).

Opfindelsen af glødelampen og dens effekt på teatret. Dramatik C og Fysik B

Hvordan blev glødelampen opfundet og hvordan fungerer den? Forskellene til de tidlige former af belysning undersøges. Hvilke ting påvirkede effektiviteten og forbedringen af de nye lyskilder? Hvordan påvirkede de scenografien og spillestilen på teatret? Hvordan bruges lyset i teatret i dag? Der analyseres en udvalgt forestilling. I dette forløb kunne der også indgå noget eksperimentelt arbejde i faget fysik.

 

 
 

Eksamen

I faget dramatik på C-niveau producerer du sammen med andre elever fra holdet eller evt. alene en mindre teaterforestilling. Som oftest står du selv på scenen, men du kan også vælge at være instruktør eller scenograf. Forestillingen varer ml. 5-7 minutter per gruppemedlem. Efter I har vist jeres spændende produktion hvor du bliver bedømt på hvor kompleks og gennemarbejdet forestillingen og din karakter på scenen er, går vi over til eksamens anden del: samtalen. Du fremlægger kort de væsentligste refleksioner over forestillingen og din rolle i form af et lille oplæg og så samtaler vi om forskellige dele af produktionen. Dernæst stiller læreren et spørgsmål i dit kernestof i de to teaterhistoriske perioder på baggrund af din eksamensportfolio-mappe.

Se mere på retsinformation.dk

 

 
 

Lærere

Astrid von der Ohe, As, dramatik og tysk, as@cg-gym.dk

 

 
 
 

Relevante links

Det Kongelige Teater

Officiel hjemmeside for Det Kongelige Teater

 

Cafeteatret

Læs mere om Cafeteatret på deres hjemmeside

 

Schaubühne Berlin

Nyskabende, stærkt og smukt teater

 

"Et dukkehjem

Klip fra Schaubühnes senmoderne iscenesættelse af H. Ibsen

 

"Et dukkehjem"

Klip fra en traditionel filmatisering af H. Ibsen

 

Hedda Gabler 

Schaubühnes senmoderne iscenesættelse af H. Ibsen

 

DR Radiospil 1 og DR Radiospil 2 

Radiospillet: "Måvens og Peder på herrens mark" af Line Knutzon med bla. Sørens Sætter-Lassen på DR samt mange andre radiospil og præsentationer af dramatikere.

 

EMU

Mange relevante links og tips til lærer og elever.