Biologi

Velkommen til faget biologi

"Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø." (Fra UVM)

planktonindsamling

Biologi indgår i skolens internationale profil idet vi er som UNESCO skole indgår i netværket Baltic Sea Project, hvor vi deltager i konferencer med andre unge fra skoler omkring Østersøen, senest deltog vi med to elever i konference i Vilnius under overskriften "Urban ecology". Vi har haft andre elever i Rødehavet, hvor de har gennemgået dykkeruddannelse og studeret koralrev med henblik beskyttelse og bevarelse af truede biotoper.

I biologi på CG benytter vi os flittigt af samarbejde og besøgsordninger med og på byens mellemlange og lange videregående uddannelser bl.a. Proffesionshøjskolen Metropol (uddanner bl.a. laborant og bioanalytiker) og Københavns Universitet, Life (uddanner bl.a. agronom og bromatolog). 

"Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning.

Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne for bæredygtig udvikling.

Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold."(Fra UVM)

På CG findes biologi på alle tre niveauer. Har man det på C eller B niveau vil der ofte være muligheder for at hæve det til et højere niveau. Vi har laboratoriefacilliteter og udstyr til at lave mange forskellige eksperimenter og ekskursioner.

Undervisningen i biologi er typisk tematisk organiseret indenfor områderne fysiologi, genetik, evolution, biokemi, immunologi og økologi. Undervisningsmængden indenfor de nævnte områder varierer afhængig af det valgte niveau (se læreplanerne)

 
 

Undervisningsemner

Fysiologi:
Vi arbejder med at få et grundlæggende kendskab til, hvordan din krop fungerer. Vi kommer igennem organers funktion på et grundlæggende niveau. Derudover er der temaer vi tager op og arbejder mere grundigt med.
Temaerne kunne f.eks. være:

Kost og sundhed

  • Hvad bruger vi egentlig maden til?
  • Hvilken betydning har kosten for vores velvære?
  • Sygdomme og kost Kostens betydning for idrætspræstationer

                                                 
Idrætsfysiologi

  • Hvordan skaffer kroppen sig den energi vi skal bruge?
  • Hvad sker der i kroppen ved konditionstræning?
  • Hvordan virker musklerne, og hvordan bliver vi stærkere?
  • Hvad er kondition, og hvordan måles det?

Økologi

Du skal lære noget helt grundlæggende om dyr og planters samspil i naturen. Du skal også lære noget om, hvordan naturen påvirker os, og hvordan vi påvirker den.
Her kunne temaerne f.eks. være:

Byøkologi- spildevand og badevand

  • Hvor bliver byens spildevand af?
  • Er badevandet på stranden forurenet?
  • Hvad er iltsvind, og hvad betyder det for Østersøen?
  • Ekskursion til Amager Strandpark hvor vi laver forskellige undersøgelser

 
Landbrug

  • Hvordan påvirker landbruget miljøet?
  • Hvilke problemer har landmanden med at dyrke jorden?
  • Hvorfor er sprøjtemidler nødvendige, og hvilken skade kan de gøre?

Forplantning

I det område skal du lære om bierne og blomsterne på "biologisk"! Dvs. du skal lære om hvordan æg- og sædceller dannes, kroppens hormoner, hvad der sker i kroppen under graviditet, fosterudvikling, fødsel osv.
Temaerne her kunne være:

Barnløshed

  • Hvorfor er der nogle der ikke kan få børn?
  • Hvad kan man gøre for at hjælpe dem?


 Foster undersøgelser

  • Hvad kan man undersøge fostre for? 
  • Hvordan opstår kromosomfejl?   

 

 
 

Tværfagligt samarbejde

I gymnasiet arbejder flere fag ofte sammen om et emne. Det kan være i større opgaver eller i emneuger som almen studieforberedelse, studieretningsprojekt. Et forløb i 1.g kunne handle om alkohol eller chokolade og stoffernes virkning på kroppen.

I samfundsfag og biologi kunne man se på det danske samfund og forekomst af livsstilssygdomme. I historie og biologi kan man se på den historiske udvikling omkring Østersøen og sammenholde den med menneskets påvirkning af vandmiljøet i Østersøen.

 
 

Eksamen

I biologi kan man komme til mundtlig eksamen på alle 3 niveauer, og på A-niveau kan man endvidere komme til skriftlig eksamen.

Læs mere om eksamensregler og bedømmelseskriterier på undervisningsministeriets hjemmeside.

 
 

Lærere

Jette Feld (JF) Biologi, kemi, bioteknologi: jf@cg-gym.dk

Anders Liboriussen (LI), Biologi, Kemi: Li@cg-gym.dk

Jens Peter Møller (JP) Biologi, Idræt: jp@cg-gym.dk

Richardt Hansen (RH) Biologi, Idræt: rh@cg-gym.dk

Eik Rødgaard Andreasen (EA) Biologi, historie: ea@cg-gym.dk

Kristian Kiilerich (KK). Biologi, idræt: kk@cg-gym.dk

Rasmus Andreasen (RA) Biologi, naturgeografi: ra@cg-gym.dk

 

 
 
 

Vil du vide mere om studieretningerne?

Få mere information om de studieretninger der udbydes på gymnasiet.

 

Naturvidenskabelige

Få mere at vide om de naturvidenskabelige studieretninger.

 

Samfundsvidenskabelige

Få mere at vide om de samfundsvidenskabelige studieretninger.

 

Sproglige

Få mere at vide om de sproglige studieretninger.

 

Kunstneriske

Få mere at vide om de kunstneriske studieretninger.