I gymnasiet møder du et stort tværfagligt forløb, der hedder almen sprogforståelse. Forløbet er et samarbejde mellem de sprogfag, du møder på din studieretning: dansk, engelsk, latin + enten fransk, spansk eller tysk. Forløbet strækker sig over 45 timer i begyndelsen af 1.g og afsluttes med en skriftlig prøve i december måned.

Almen sprogforståelse indgår som del af grundforløbet og sikrer en fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet igennem alle tre gymnasieår.

Formålet med faget er at styrke din teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Du opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster; dvs. du lærer grammatik og sætningsanalyse; du lærer at bestemme en teksts stilleje og genrer; du lærer at skelne mellem tale- og skriftsprog og mellem standardsprog og regionalsprog i Danmark og ude i verden. Du undersøger, hvorledes sproget bruges i forskellige sociale sammenhænge og dele af samfundet, og du lærer noget om sprogenes historie - så du i sidste ende bliver endnu bedre til at lære og anvende dine sprog. En væsentlig del af faget er latin, og her stifter du bekendtskab med centrale dele af latinsk ordforråd og grammatik, som du lærer at sætte i relation til moderne europæiske sprog. Desuden arbejder du med væsentlige områder af den græske og romerske kultur. Endelig bliver du introduceret til værktøjer, der skal hjælpe dig med at gribe indlæringen af sprog mest effektivt an.

Du kan læse mere om almen sprogforståelse på nedenstående link:

Læreplan og undervisningsvejledning

Her er tre eksempler på emner man kan arbejde med:

• I starten af forløbet arbejder alle sprogfag tæt sammen om at styrke dine færdigheder i bestemmelsen af ordklasser, sætningsanalyse, og du lærer at se forskel på forskellige sætningstyper:

          Her er tre eksempler fra forskellige sprog

• I AP skal du fx også beskæftige dig med sociolingvistik, dvs. den gren af sprogvidenskaben, der undersøger samspillet mellem sprog og samfund. Fx kunne man tage på feltarbejde og undersøge og sammenligne sprogbrugen mht. slang og ordforråd i en 1. klasse og på et plejehjem, eller man kunne beskæftige sig med udtalen af bestemte ord og vendinger blandt unge indvandrere og andre grupper af unge.
• I latindelen af AP lærer du blandt andet om orddannelse ved brug af såkaldte præfikser og suffikser, dvs. for- og efterstavelser, der tilføjer et ord en ny nuance eller en helt ny betydning:
• Et eksempel på et latinsk præfiks kunne være post- (betyder efter), der sammensat med verbet ponere            (betyder at sætte) bliver til postponere, som betyder at sætte i anden række. Du kan genkende betydningen i det engelske ord postpone = at udsætte.
• Et eksempel på et latinsk suffiks kunne være -or (betyder "person, der gør noget bestemt"). Sammensat med verbet currere (betyder at løbe), bliver det til cursor, dvs. én, der løber. Du genfinder ordet på engelsk, hvor cursor bruges om en markør, der kan bevæges i forskellige retninger på en skærm.

I begyndelsen af AP-forløbet får du en test, en såkaldt screening. Screeningen skal vise hvilke basale færdigheder, du har inden for de sprogemner, vi har beskrevet her på siden. Forløbet sluttes ligeledes af med en test. For den får du en karakter, som kommer til at stå på dit eksamensbevis.

Alle skolens sproglærere underviser i AP. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om forløbet, kan du kontakte dine sproglærere eller AP-udvalget:

Astrid von der Ohe (AS), tysk og drama, as@cg-gym.dk

Lene Nørholm Jakobsen (LJ), tysk og engelsk: lj@cg-gym.dk

Sigrid Østergaard (SI), spansk og engelsk:  si@cg-gym.dk